Møllemarked

Musik, folkedans, kræmmermarked og masser af udstillinger, danner rammen om årets Møllemarked ved den gamle vindmølle i Lumby.

Dagen

For rigtigt mange er et besøg på Møllemarkedet ved Lumby Mølle nord for Odense en tradition.

De kommer for at opleve den helt specielle stemning, der er i møllehaven i de flotte omgivelser ved Lumby Mølle.

Søndag den 22. august fra kl. 10 til 16, vil den 200 år gamle vindmølle være centrum for en lang række udstillinger og aktiviteter for både børn og voksne, og uanset om man er til musik, kunsthåndværk eller mekanik, vil der være oplevelser.


I Møllehaven vil der være et anderledes kræmmermarked, hvor der IKKE sælges restpartier af plastiklegetøj og billige kopiprodukter fra østen. Her sælges kun hjemmelavede ting eller genbrugsting. Der vil også være et område

med udelukkende kunsthåndværk og husflidsarbejde.


Efter en god handel på markedet, er der mulighed for at købe kaffe og møllekringle i Kaffestuen.

I Mølleboden sælges der is, gammeldags legetøj og andre sjove ting, mens der i haven er salg af sodavand, fadøl og

møllevin.

Fra kl. 11.00 vil der være salg af de store populære kræmmerpølser fra grillen.

Musik og dans

I møllehaven vil der hele dagen igennem være lystig spillemandsmusik, og om eftermiddagen vil der være folkedans, som alle dem der har lyst, kan deltage i.

I Møllen vil der være rundvisning, og for kun kr. 20,- (Børn gratis), kan man få en guidet rundvisning i møllen.

På 1. sal vil der være kunstudstilling med en lokal kunstner.

På gårdspladsen er der blomstertombola hvor der kan vindes flotte blomster, sponsoreret af de lokale gartnere.

Glimt fra dagen

Fåreavlere og sorte nummerplader


I parken bag ved møllen vil der også være masser af aktiviteter.

Her er der Sortplade træf! Veteran Nordfyn har inviteret en masse flotte veteranbiler, der alle er med sorte nummerplader. De vil tage opstilling i parken bag møllen.

I parken bag møllen vil også årets høst blive tærsket på gamle tærskeværk, mens Motor og Veterantraktorklubben Fyn udstiller gamle traktorer og motorer.


Så mød op på Lumby Mølle denne søndag og oplev en ægte markedsstemning som i møllens ungdom – og så er der gratis adgang !!!

da_DKDanish
Scroll til toppen